Til alle tider har mennesker samlet sig i grupper, der prøvede at forstå meningen med livet. Gennem ritualer og symboler fandt de hjælp til at komme i kontakt med åndelige principper og en vej til forståelse.
Det, der gør Frimureriet helt unikt, er, at det bygger videre på de oldgamle mysterietraditioner og anerkender den særlige værdi i at lære gennem ritualer og symboler.
Frimureriet udspaltede sig først som selvstændig organisation i 1717, hvor den engelske Storloge blev stiftet i London af engelske loger. Den var udsprunget af de mange loger af operative murere fra murerlaug, der siden 1100-tallet drog rundt i Europa og byggede de gotiske katedraler. Netop fordi de ikke var stavnsbundne, men frie til at rejse rundt, blev de kaldt frie murere, og derfor blev organisationens navn Frimureri.
På deres rejser rundt i Europa mødte de mange af de filosofiske og åndelige tanker, der rørte sig. En sammensmeltning af det og tankernes grundlag i mysterietraditionerne blev oprindelsen til Frimureriets ritualer, hvor mange af symbolerne er hentet fra bygningskunstens værktøj. Bygningshåndværkerne blev spekulative og åbnede deres loger for en videre kreds.
Efter stiftelsen af Storlogen i London i 1717 bredte Frimureriet sig i Europa med dannelse af nye loger og kom i 1732 til Frankrig. Det var loger stiftet af mænd for mænd, hvad der jo ikke var mærkværdigt, når man betænker kvinders rolle på den tid og den omstændighed, at Frimureriet var udsprunget af de frie murere, der alle var mænd.
Vores orden — Den Internationale Frimurerorden for Mænd og Kvinder “LE DROIT HUMAIN” — blev dannet i 1899 som en selvstændig orden, hvor mænd og kvinder deltog på lige fod. Sådan er det stadigvæk, selv om opfattelsen af, at kun mænd kan være frimurere, stadig er udbredt.
Oprindelsen til vores orden er, at logen “De frie tænkere”, som var en del af en orden, der i 1880 udspaltedes fra den franske Storloge, i 1882 optog en kvinde ved navn Maria Deraismes. Hun blev den første kvindelige frimurer i denne loge. “De frie tænkere” gjorde det for at hædre hende for en stor humanitær indsats og havde ikke forestillet sig den ballade, det medførte. “De frie tænkere” blev slet og ret ekskluderet!
Maria Deraismes’ logebrødre blev dog stadig mere overbeviste om den uretfærdighed, man begik, ved ikke at tillade kvinder adgang til Frimureriet. De holdt sammen, og den 14. marts 1893 optog de yderligere 13 kvinder.
Den 4. april samme år oprettede den nye gruppe logen “LE DROIT HUMAIN” — navnet betyder “Menneskeret” og understreger deres opfattelse af, at det er en menneskeret for både mænd og kvinder at blive frimurere. I 1899 dannede de så vores orden med Det Højeste Råd i Paris. I tiden derefter opstod mange nye loger rundt omkring, og i dag er vores orden verdensomspændende og i de fleste lande anerkendt som en regulær frimurerorden.
Den Internationale Frimurerorden for Mænd og Kvinder “LE DROIT HUMAIN” stiftede sin første loge i Skandinavien i det daværende Kristiania (nu Oslo) i 1912, i København i 1917 og i Stockholm i 1918. Det er de loger, Den Skandinaviske Federation i dag bygger videre på.
“LE DROIT HUMAIN” — navnet betyder “Menneskeret”
Organisation
I Skandinavien er vores ordens loger i Norge, Sverige og Danmark knyttet sammen i Den Skandinaviske Federation, som hvert femte år vælger en repræsentant til Det Højeste Råd i Paris, der er ordenens øverste myndighed.
